Tilmeld nyhedsbrev
Så holder vi dig opdateret.

Virksomheder kan registrere valg af ”bæredygtighedsrevisor”

Den 1. juni 2024 trådte nye regler i kraft, som fastsætter krav om virksomheders bæredygtighedsrapportering i årsrapporten, og det er nu muligt for virksomheder at registrere ”bæredygtighedsrevisor” i Erhvervsstyrelsens it-system.

De nye regler (lov nr. 480 af 22. maj 2024) kræver, at bæredygtighedsapporteringen skal ledsages af en erklæring med begrænset sikkerhed udført af en godkendt ”bæredygtighedsrevisor”, som er blevet valgt på virksomhedens generalforsamling.

Ligesom virksomheder i dag skal registrere den generalforsamlingsvalgte revisor til den finansielle revision, kræves det, at virksomheder også skal registrere deres valgte ”bæredygtighedsrevisor” i Erhvervsstyrelsens it-system.

Facebook
Twitter
LinkedIn