FDR's persondatapolitik
FDRs persondatapolitik
Som følge af Persondataforordningen skal vi oplyse om FDRs persondatapolitik.
Som udgangspunkt indsamler vi kun de persondata, du indsender ved anmodning om medlemskab, og/eller som er nødvendige for, at vi kan oprette og vedligeholde medlemskabet og tilbyde egne og eksterne produkter.
Derfor deler vi kun dine virksomhedsoplysninger – ALDRIG dine private oplysninger – med vores samarbejdspartnere.
Ved udlevering af data til vores samarbejdspartnere gør vi dem opmærksomme på, at det er deres ansvar at tjekke i cvr.- og cpr-registreret, om du som medlem er tilmeldt reklamebeskyttelse, samt at overholde denne, jf. markedsføringsloven.
Er det oplyst hos os, at du er under reklamebeskyttelse, eller hvis du har frabedt dig tilbud, deles virksomhedsoplysninger IKKE.
Hvis du ønsker at blive oplyst om, hvilke oplysninger vi har liggende på dig og din virksomhed, eller hvis du ikke ønsker tilbud fra vores samarbejdspartnere, eller hvis du ønsker at få slettet dine data, kan du kontakte sekretariatet.