Tilmeld nyhedsbrev
Så holder vi dig opdateret.

Vel tilbage fra ferie – og klar til moms?

2. september 2024 er der momsfrist for både jer, der afregner halvårligt og jer, der afregner kvartalsvist. Momsfristen gælder indberetning af moms for hhv. første halvår og andet kvartal i 2024. Husk at indberette før fristen, så du undgår rykkere og gebyr.

Gå ind på skat.dk/huskmoms og få hjælp til at: 

  • Indberette momsen
  • Undgå de typiske fejl
  • Se, hvad du kan trække fra
  • Få gode momsvaner, f.eks. at gemme bilag elektronisk og bogføre løbende  

 

Flere spørger til disse ting – har du styr på dem?

Et nul skal også indberettes
Har du virksomheder, som ikke er aktive? Eller har du et CVR-nummer uden at have en aktiv virksomhed, f.eks. hvis du er i job? Selvom du ikke har haft køb eller salg i virksomheden i den seneste momsperiode, skal du stadig momsindberette. Du skal da indberette et ’0’. Hvis du ikke indberetter, skal du betale en afgift på 800 kr. 

Brug Betalingsservice og undgå problemer med ’5-dages reglen’
Hvis du bruger Leverandørservice (Betalingsservice), kan du indberette, når det passer dig og sætte betalingen til f.eks. dagen før fristen (tidligst fem dage før fristen). Så kommer betalingen ind til tiden, og du behøver ikke at tænke mere på det. Ellers kan du nemlig først betale tidligst fem dage før fristen.

Tilmeld til Leverandørservice – Skat.dk.

Hvad kan trækkes fra? 
Mange virksomheder er i tvivl om, hvad man kan trække fra i regnskabet ved køb af f.eks. mad, beklædning, rejser og elektronik. På skat.dk/bogføringsguiden kan du se, hvad du kan trække fra.

Først tjekker du din moms, så tjekker Skattestyrelsen din moms 
Når du har gjort dit arbejde og indberettet moms, starter arbejdet i Skattestyrelsen med at tjekke tallene. Skattestyrelsen samler og analyserer løbende data, og en del kontrol sker helt automatisk. 

Selvom de tjekker tal og oplysninger løbende, er det dit ansvar at have styr på reglerne og på den moms, du skal betale.  

Du kan læse mere om Skattestyrelsens kontrolarbejde på skat.dk/skattekontrol 

Facebook
Twitter
LinkedIn