Tilmeld nyhedsbrev
Så holder vi dig opdateret.

Står der ’Husk Moms’ på tjeklisten i denne tid?

Første marts nærmer sig, og for ca. 475.000 virksomheder betyder det, at der igen skal afregnes og betales moms; denne gang for enten 2. halvår eller 4. kvartal 2022.

Moms er ikke altid enkelt, og det kan være en stor opgave at få de rigtige tal klar. Når Skattestyrelsen tjekker tallene, ser de nogle fejl, der går igen. F.eks. blander nogle virksomheder private og erhvervsmæssige udgifter sammen. Det er vigtigt at holde dette adskilt. Der er også nogle, der mister deres bilag og dermed mangler den nødvendige dokumentation for regnskabet.

De fleste indberetter til tiden
Godt 4 ud af 5 virksomheder indberetter til tiden, mens resten enten når det i dagene efter, eller ender med af få en afgift på 800 kr. og en såkaldt ’foreløbig fastsættelse’.

Men ser vi nærmere på forskellige virksomhedsbrancher, er der tydelige forskelle på, hvordan det står til med at få indberettet til tiden. Det svinger ca. 16 procentpoint mellem de brancher, der er dårligst til det, og dem, der er bedst.

Når Skattestyrelsen spørger de virksomheder, der halter efter med momsindbetalingerne, får de forklaringer om, at det er en af de opgaver, der er nemme at skubbe til sidste øjeblik, eller måske endda hoppe lidt over, når man har en travl hverdag i sin virksomhed. Men Skattestyrelsen hører også, at de oplever, at det er stressende at være bagud, og at man har det rigtigt godt, når man har gjort det, og kan sætte sit flueben.

For nogle er det derfor godt at få en påmindelse. Skattestyrelsen sender derfor mails til virksomhederne for at minde om fristen – til dem der har oplyst en mailadresse i TastSelv Erhverv.

Hvis du ikke indberetter din moms inden fristen, vil du få en afgift på 800 kr. og en såkaldt ’foreløbig fastsættelse’, hvor Skattestyrelsen fastsætter din moms ud fra et gennemsnit, men på minimum 12.000.

Mange spørger ind til disse ting:

  • Et nul skal også indberettes:
    Ja, selvom du ikke har haft køb eller salg i virksomheden i den seneste momsperiode, skal du stadig momsindberette; du skal da indberette et ’0’. Ellers får du en afgift på 800 kr.
  • Brug Betalingsservice og undgå problemer med ’5-dages reglen’:
    Hvis du bruger Leverandørservice (Betalingsservice), så kan du indberette, når det passer dig, og sætte betalingen til f.eks. dagen før fristen (tidligst fem dage før fristen). Så kommer betalingen ind til tiden, uden at du behøver at tænke mere på det. Ellers kan du nemlig først betale tidligst fem dage før fristen. Tilmeld dig her: Tilmeld til Leverandørservice – Skat.dk.
  • Har du taget virksomhedens MitID i brug?
    Så husk at tjekke i god tid, om du har fået installeret den rigtigt, og har de nødvendige autorisationer. Skattestyrelsens chatbot kan hjælpe.

 

Klik ind på www.skat.dk/huskmoms og få mere hjælp.

Til dig, som lige har taget MitID i brug

Vær opmærksom på, at ikke alle de tidligere roller og rettigheder er fulgt med – derfor skal du opdatere MitID Erhverv

  • Gå til https://mitid-erhverv.dk/
  • vælg ’Brugere’ -> ’Rettigheder’ -> Tildel rettigheder.
  • Under ‘Skatter og afgifter’ vælger du ’Administrator Skatter og afgifter’ -> ’Tildel rettigheder’.
  • Vælg: Efter at have valgt ’Afslut’
  • Log af og luk alle aktive browsere ned.

 

Du er nu klar til at administrere brugere og fordele rettigheder til TastSelv-løsningerne på skat.dk

www.skat.dk/huskmoms kan du få hjælp til:

  • gode momsvaner, f.eks. at bogføre løbende
  • at undgå typiske fejl
  • at indberette momsen
  • at se, hvad du kan trække fra.

 

Som noget nyt kan du nu også få hurtigt svar på almindelige spørgsmål fra Skattestyrelsens chatbot.

Facebook
Twitter
LinkedIn