Tilmeld nyhedsbrev
Så holder vi dig opdateret.

Skattestyrelsen udskyder selskabernes oplysningsfrist fra den 30. juni til den 25. august 2023

På grund af tekniske udfordringer i systemet TastSelv Selskabsskat (DIAS) er der selskaber, der har oplevet problemer med at indberette deres oplysningsskema til Skattestyrelsen. For at sikre at alle selskaber kan nå at indberette deres oplysningsskema rettidigt, har Skattestyrelsen valgt at forlænge fristen for selskaber med oplysningsfrist den 30. juni. Fristen forlænges med otte uger, fra fredag den 30. juni 2023 til fredag den 25. august 2023.

Skattestyrelsen beklager de gener, selskaber og rådgivere har oplevet på grund af de tekniske udfordringer. Skattestyrelsen vil gerne opfordre til, at der indberettes løbende for at undgå spidsbelastning op til den nye frist i august.

Læs mere i pressemeddelelsen: Skattestyrelsen udskyder ekstraordinært selskabernes oplysningsfrist til 25. august – Skattestyrelsen (sktst.dk)

Facebook
Twitter
LinkedIn