Tilmeld nyhedsbrev
Så holder vi dig opdateret.

Opkrævning af dækningsafgift

Mange ejere af erhvervsejendomme fik store stigninger på dækningsafgiften fra 2023 til 2024.

Som andre ejendomsskatter er dækningsafgiften for 2024 kun midlertidig – indtil den endelige vurdering for 2024 udsendes. Dette sker vel i 2026.

Man indførte en regel om, at man kunne få nedsat betalingen af dækningsafgift til samme beløb, som man betalte i 2023.

Det forventes, at Folketinget den 30. maj vedtager en ændring af loven, så man kan anmode om at betale et beløb, der ligger mellem 2023-opkrævningen og 2024-opkrævningen.

Loven træder i kraft den 8. juni. Vurderingsstyrelsen vil omgående udsende breve til ejere, der betaler dækningsafgift. Man får i brevet vejledning om, hvordan man kan få ændret betalingen af 2. rate, der skal betales 2. august. Hvis man vil have raten ændret, er det vigtigt, at man reagerer hurtigt på brevet, så ændringen får virkning fra betaling af 2. rate.

Facebook
Twitter
LinkedIn