Mange vil gerne have styr på betaling af diverse krav til Skattestyrelsen, inden de går på ferie. Men husk: Du kan ikke have et beløb stående på Skattekontoen til fremtidige betalingsfrister.
Betalingsaftale
Hvis du har en betalingsaftale, skal du være særligt opmærksom på betalingstidspunkterne – også på dine øvrige krav.
Udskudte frister på A-skat og AM-bidrag
Vær også opmærksom på de udskudte frister på A-skat og AM-bidrag. Du har modtaget et brev om, hvilke muligheder du har, når du vil indbetale til disse frister.
5-dagesreglen betyder, at du tidligst kan betale til Skattekontoen 5 dage før fristen, ellers risikerer du, at beløbet bliver sendt tilbage til din virksomhed – eller i stedet anvendt til at dække andre krav, end det var tiltænkt. Det kan f.eks. være kravene i betalingsordningen.
En manglende betaling til en frist kan betyde opsigelse af din betalingsaftale.
Se mere om betaling til Skattekontoen på Betaling til Skattekontoen – Skat.dk