Tilmeld nyhedsbrev
Så holder vi dig opdateret.

Erstatninger udbetalt af Landbrugsstyrelsen til minkavlere i 2022

Som følge af nedlukning af minkfarme har Fødevarestyrelsen på anmodning fra Skattestyrelsen medio april 2023 sendt oplysninger om erstatninger udbetalt af Landbrugsstyrelsen til minkavlere i 2022.

I den forbindelse har Skattestyrelsen ultimo april til primo maj 2023 sendt orienteringsbrev til minkavlerne om, at de har modtaget disse oplysninger fra Fødevarestyrelsen.

I brevet bliver minkavlerne gjort opmærksom på, at hvis de har modtaget skattepligtige beløb i form af erstatninger for indkomståret 2022, skal de medregne dem i oplysningsskemaet for 2022 senest til oplysningsfristen.

Herudover vil Skattestyrelsen orientere om, at Skatterådet har givet bindende svar vedrørende erstatninger i forbindelse med nedlukning af minkfarme:

SKM2022.244.SR – erstatning – ægtefæller.

SKM2022.245.SR – erstatning – virksomhedsordningen – hævning.

SKM2022.295.SR – ophørspension – ophør med minkavl.

SKM2022.425.SR – ophør – bortforpagtning – virksomhedsordningen.

SKM2023.148.SR – beskatning af støtte og erstatning ved nedlukning af minkavl.

Facebook
Twitter
LinkedIn