Tilmeld nyhedsbrev
Så holder vi dig opdateret.

Små erhvervsdrivende og foreninger får lettere ved at oprette bankkonto

Folketinget vedtog i sidste uge en lov, der styrker adgangen til en bankkonto.

De seneste år har mange erhvervsdrivende og foreninger oplevet udfordringer, når de skulle oprette en konto i danske pengeinstitutter. Flere erhvervsdrivende og foreninger har oplevet, at de blev afvist i pengeinstituttet, når de ville åbne en konto.

Derfor styrker regeringen og et bredt flertal i Folketinget nu adgangen til en basal betalingskonto med et netop vedtaget lovforslag, der skal gøre hverdagen nemmere og simplere for mindre erhvervsdrivende og foreninger.

En basal erhvervskonto er vigtig, fordi det giver erhvervsdrivende og foreninger mulighed for at indsætte modtagne betalinger, lette administrationen og få adgang til en Nemkonto.

Når et pengeinstitut modtager en anmodning om at åbne en basal erhvervskonto, skal pengeinstituttet hurtigst muligt og indenfor 10 dage behandle anmodningen, når den er fuldt oplyst.

Et pengeinstitut vil i særlige tilfælde kunne afvise at oprette en basal erhvervskonto, f.eks. ved mistanke om hvidvask. Der etableres en klagemulighed for virksomhederne og foreningerne til at få efterprøvet pengeinstitutternes eventuelle afslag på en ansøgning om en basal erhvervskonto.

Loven er en del af Iværksætterpakken. 

Facebook
Twitter
LinkedIn