Tilmeld nyhedsbrev
Så holder vi dig opdateret.

Skattestyrelsen har opdateret oplysningsskemaet for indkomståret 2024

Opdateringerne indebærer udover egentlige opdateringer også forbedringer af visse felter.

Ny funktionalitet:

  • Anvendelse af 3. parts oplysninger fra Erhvervsstyrelsen (Regnskabsoplysninger). Det betyder, at selskaber mv. nu kan vælge at verificere regnskabsoplysninger, der er indberettet til Erhvervsstyrelsen, fremfor at indtaste de samme oplysninger til flere myndigheder.
  • Kontaktinformation er en ny side, hvor der skal indtastes oplysninger på dén person, som sagsbehandleren eventuelt kan tage fat i ved spørgsmål til indholdet i oplysningsskema, for at reducere eventuel sagsbehandlingstid.

 

Forbedringer:

  • Der er tilføjet tre nye felter i sektionen “Kontrollerede transaktioner” vedrørende aktionærlån, og udbytte som kontrolleret transaktion.
  • Sektionen “Særlige udlandsforhold” omdøbes til “Internationale forhold”. Samtidig er der tilføjet to nye felter i sektionen, som relaterer sig til Global Minimumsbeskatning (Pillar II).
  • Der er tilføjet to nye felter i sektionen “Særlige indkomstforhold”, som en tilføjelse til de eksisterende felter omhandlende CFC-beskatning.
  • Opdaterede valideringer for to felter i hhv. sektion “Regnskabsoplysninger og Revisorbistand” og “Kontrollerede transaktioner”.
  • Ændringer til felt- og vejledningstekster i sektionen “Indkomstoplysninger” og “Kontrollerede transaktioner”.
  • Fjernelse af en række felter i sektionen “Kontrollerede transaktioner”.
  • Opdateringer til oplysningsskema for fonde og foreninger i sektionen “Særlige indkomstforhold” og “Hensættelser”.
Facebook
Twitter
LinkedIn