Tilmeld nyhedsbrev
Så holder vi dig opdateret.

Regler om repræsentation og tilhørende bilag

Igennem mange år har der været regler om repræsentation og tilhørende bilag. For det første kan man kun skattemæssigt fradrage 25% af udgiften.

For det andet, er det en betingelse for at få fradrag, at man påfører bilaget oplysninger om, hvem der har deltaget i bespisning eller modtaget en gave. Endvidere skal det påføres, hvilken anledning der er ved bespisningen eller gaven. Der skal selvfølgelig være en erhvervsmæssig anledning.

Desværre er der mange, der ikke anfører deltagere og anledning. Hvis skattevæsenet gennemgår bilagene, og oplysningerne mangler, vil skattestyrelsen tilsidesætte alle bilagene, og skatteyderen vil blive beskattet af udgifterne. Det samme vil også ske, hvis udgiften har privat karakter.

Husk derfor at påføre navn og anledning på dine repræsentationsbilag.

Facebook
Twitter
LinkedIn