Erhvervsstyrelsen offentliggjorde den 4. november 2019 en udtalelse, hvor det fremgik, at hvis en underretningspligtig konstaterede, at en kunde havde udbetalt et ulovligt kapitalejerlån, ville midlerne være opnået ved en strafbar lovovertrædelse, og der skulle derfor ske underretning til Hvidvasksekretariatet. Selskabslovens §§ 210-212 er fra den 1. januar 2025 ophævet, og Erhvervsstyrelsen har derfor udarbejdet nedenstående justerede udtalelse:
Kapitalejerlån
Fra den 1. januar 2025 blev §§ 210 – 212 i selskabsloven ophævet. Det betyder, at der ikke længere er et krav om, at kapitalejerlån lever op til betingelserne i den tidligere § 210, stk. 2. Fremover kan der ydes kapitalejerlån uden iagttagelse af særlige selskabsretlige krav. Ledelsen af et selskab skal dog fortsat til en enhver tid sikre sig, at et kapitalejerlån er forsvarligt efter selskabslovens §§ 115-118, og at dispositioner er lovlige efter § 127. Ledelsen skal desuden være opmærksom på, at selskabslovens regler om selvfinansiering fortsat gælder.
Lovforslaget, der ophævede selskabslovens §§ 210-212, ændrede ikke de skatteretlige regler.
Undersøgelses- og underretningspligt ifølge hvidvaskloven
Virksomheder og personer, der er omfattet af hvidvaskloven, skal undersøge baggrunden for og formålet med alle usædvanlige transaktioner og aktiviteter eller forsøg herpå, jf. hvidvasklovens § 25. Hvis undersøgelsen ikke kan afkræfte en mistanke om hvidvask eller finansiering af terror, skal der ske underretning til hvidvasksekretariatet, jf. § 26.
Et forhold er omfattet af hvidvasklovens underretningspligt, hvis virksomheden eller personen er vidende om, har mistanke om eller rimelig grund til at formode, at en transaktion, midler eller en aktivitet har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme, jf. hvidvasklovens § 26, stk. 1. Hvidvask skal forstås i overensstemmelse med lovens § 3, hvor hvidvask i stk. 1, nr. 1, defineres som uberettiget at modtage eller skaffe sig eller andre del i økonomisk udbytte eller midler, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse. Bestemmelsen omfatter også midler, der er opnået ved skatteunddragelse.
Hvis en underretningspligtig konstaterer, at en kundevirksomhed har udlånt midler til en kapitalejer, skal den underretningspligtige undersøge, om lånet er forsvarligt efter selskabslovens §§ 115-118, eller om dispositionen ikke er lovlig efter § 127.
Hvis den underretningspligtige ikke kan afkræfte, at kapitalejerlånet er udbetalt i strid med selskabslovens regler, skal der derfor ske underretning til hvidvasksekretariatet.