Skattestyrelsen har udfærdiget en ny explainervideo: Køb af varer og ydelser uden for EU – sådan gør du med momsen, der har til formål at klæde virksomheder godt på, når de skal i gang med at handle varer og ydelser i lande uden for EU.
Videoen fremhæver 3 punkter, som virksomheder bør huske:
- Registrer dig som importør.
- Ingen moms på fakturaen.
- Indberet moms to steder i TastSelv Erhverv.
Videoen varer godt 7 minutter. Den har mest fokus på køb af varer, men den viser også, hvordan reglerne om ydelser er anderledes i forhold til reglerne om varer.
Den er opdelt i kapitler, så man via navigationslinjen nederst i billedet let kan orientere sig om indholdet og hoppe frem og tilbage.
Videoen kan ses på skat.dk:
Moms ved køb af varer og ydelser i lande uden for EU (scroll lidt ned)
Indberet din handel med udlandet (boksen i højre side “Se videoer om at indberette handel i udlandet”).