Tilmeld nyhedsbrev
Så holder vi dig opdateret.

Indberetter du moms hvert kvartal eller halvår?

Indberetning af moms kan opleves som en svær opgave og bliver ofte udsat til sidste øjeblik. Næste frist for indberetning og betaling af moms er den 2. marts 2026. Vær i god tid med at indberette og betale moms, så du undgår rykkere og gebyr.  

Moms er dit ansvar – men der er hjælp at hente

skat.dk/huskmoms kan du få hjælp både før, under og efter din indberetning. Læs f.eks. mere om:

  • Hvad du kan trække fra af moms og undgå de typiske fejl
  • Hvordan du indberetter moms
  • Hvordan du betaler moms

 

Et nul skal også indberettes

Selvom du ikke har haft køb eller salg i virksomheden i den seneste momsperiode, skal du stadig indberette moms. Du skal da indberette et ’0’.

Hvis du ikke indberetter, skal du betale en afgift på 1.400 kr. Herudover fastsætter Skattestyrelsen din moms efter et skøn, som bliver det beløb, du skal betale, indtil de modtager din indberetning.

Betaling af moms

Vær opmærksom på, at Skattestyrelsen tidligst kan modtage din betaling 5 dage før fristen. Du kan med fordel tilmelde dig Leverandørservice. På den måde sikrer du, at det korrekte beløb bliver betalt til tiden, og du undgår rykkergebyrer.

skat.dk/betal-moms kan du læse mere om dine muligheder for at betale, og hvad du skal være opmærksom på.

Hvis du egentlig gerne vil lukke din virksomhed, fordi den ikke er aktiv, men synes det er svært, kan du hente hjælp på skat.dk/lukvirksomhed.

Grib fat i din revisor for at få hjælp med momsen.

Facebook
Twitter
LinkedIn