Tilmeld nyhedsbrev
Så holder vi dig opdateret.

Godtgørelse for elafgift: Vær opmærksom på de nye satser, hvis din virksomhed skal søge om godtgørelse for elafgift i 2026 og 2027

Afgiftssatsen for elafgift har ændret sig. I en 2-årig periode fra 1. januar 2026 til 31. december 2027 er elafgiften midlertidigt nedsat til 0,8 øre pr. kWh (svarende til 0,008 kr. pr. kWh). Til sammenligning var afgiftssatsen i 2025 72,0 øre pr. kWh.

Det betyder, at virksomheders godtgørelsesbeløb på momsangivelsen vil være betydeligt lavere, end man er vant til. For momsregistrerede virksomheder betyder det, at der kun kan søges om godtgørelse for differencen mellem de 0,8 øre pr. kWh og EU’s minimumssats på 0,4 øre pr. kWh.

Det er virksomhedens ansvar at indberette korrekt – opdater derfor procedurerne

I Skattestyrelsen kan de desværre konstatere, at en del virksomheder har søgt om for stort et beløb i godtgørelse. Det er virksomhedens eget ansvar at sikre, at der bliver brugt den korrekte sats, og at eventuelle regnskabsmedarbejdere og interne procedurer er opdaterede.

Det er derfor meget vigtigt, at man som virksomhedsejer sikrer sig, at regnskabsmedarbejdere bliver informeret om den midlertidigt ændrede sats, så den korrekte godtgørelse bliver indberettet.

Hvis man opdager en fejl i en tidligere indberetning, skal man hurtigst muligt rette den. Skattestyrelsen har fokus på, at virksomhederne anvender den korrekte sats.

Facebook
Twitter
LinkedIn